Med lige over 1.000 besøgende på messens første dag i går, har Danish Security Fair, der finder sted i Messe C i Fredericia, haft næsten samme antal besøgende, som man havde over to dage ved den forrige messe, der tiltrak over 1.200.
– Dermed ser vi ind i en reel mulighed for, at vi kan fordoble antal besøgende i forhold til den forrige messe, siger projektleder Charlotte Buus.
Udover de lige over 1.000 besøgende, har udstillerne omkring 600 til at stå på standene, og selvom de ikke tæller med i de officielle besøgstal, er de i høj grad også kunde hos hinanden.
De besøgende kunne se en messe, hvor der var en god blanding mellem store og små stande, og med en god blanding mellem de forskellige områder – lige den fysiske områdesikring over it-sikkerhed, overvågning og adgangskontrol til låsebrikker i forskellige farver.
Et stort hit var en lang række temamøder med meget forskellige emner og forskellige arrangører
– De har været en stor succes. Temamøderne fokusere på vidensdeling, og de trak fulde huse. Derfor er det noget, som vi vil satse yderligere på, forklarer Charlotte Buus.
Messen fortsætter i dag, og det samme gør de populære temamøder.
Messen har allerede åbnet, og den lukker først kl. 16.
Der er gratis adgang for alle fagfolk, dog mod registrering.