Den danske iværksætter Jesper Lundqvist har i januar 2023 øget sine investeringer i Viridus Manufacturing, således han i dag er hovedaktionær i virksomheden.
– Investeringen muliggør en videreudvikling af vores skandinaviske batteri-produktion, hvor der samarbejdes med de største producenter og kunder inden for mikromobilitet, så vi sammen kan skabe fremtidens brændstof. Ambitionen har fra starten af været at skabe et Skandinavisk batteri og med denne investering, er dette en realitet, forklarer Jesper Lundqvist, CEO, Promovec Group.
En sådan batteriproduktion sikrer en markant højere kvalitet og en bedre projektstyring, samt udvikler den grønne tilgang til produktion af batterier til fx elcykler, løbehjul og robotter ved i fremtiden at bruge europæiske litium-celler, som vil reducere CO2-aftrykket væsentligt.
Kilde: Viridus