Med en vægt på under 500 gram er den ny sko i 900-serien fra Brynje, virksomhedes letteste til dato. Det betyder, at de nye sko har tabt cirka 100 gram sammenlignet med den hidtil gennemsnitlige Brynje-sikkerhedssko samt tilsvarende modeller med samme slidstyrke, der generelt er på markedet.
100 gram lyder måske ikke som alverden, men når man spænder det på fødderne og går rundt med det hele dagen, man forskellen godt mærkes.
Den helt store udfordring ved at skabe lette sikkerhedssko er at holde vægten nede uden at slække på egne og brugernes skrappe krav til sikkerhed og holdbarhed, fortæller ansvarlig produktudvikler hos Sika Footwear, Charlotte Winum:
– Det ville være en helt anden og nemmere opgave at designe den letteste sikkerhedssko på markedet, hvis vi bare kunne ignorere og undvære vigtige features som for eksempel slidnæser. Men det hverken kan eller vil vi, fordi vi så ville gå på kompromis med vores filosofi og DNA, fortæller Charlotte Winum. Hun tilføjer:
– En forstærket slidnæse sikrer, at skoen holder markant længere end modeller uden slidnæse, som hurtigt bliver slidt ned til tåværnet, og derved skal skiftes for at overholde lovkravene. Ingen gider at skulle skifte sko hele tiden, så man skal kunne regne med, at de som minimum kan holde til det daglige slid.
Charlotte Winum og hendes kolleger har med den nye serie taget udgangspunkt i designs fra moderne sportssko og forstærket blandt andet slidnæse og udviklet på sål, indlægssål, foer og strik, så skoen fortsat er åndbar, men stadig, som nogle af de eneste sikkerhedssko på markedet, overholder den nye EN ISO 20345:2022 sikkerhedscertificering.
Går man tilbage i historien, og det har man gjort hos Brynje, er vægten på nogle af de helt gamle modeller fra virksomheden oppe på over 750 gram.
Det er mere end et pund smør ekstra, man har gået rundt med på fødderne – hele dagen. Og det kan mærkes.
Kilde: Brynje