Elbiler triller i enstadig stigende hastighed ud fra landets forhandlere. Det er dog ikke alle steder, der går lige hurtigt, viser en opgørelse fra energiselskabet Andel, der også ejer ladeoperatøren Clever.
Region Hovedstanden er den del af landet, som har flest elbiler – næsten 30.000 styk. Men stigningen fra november 2023 til november 2024 har omvedt været den mindst i selvsamme region. Stigningen var på 43 procent
Her er det i stedet region Syddanmark, som har haft speederem i bund. Her er stigningen oppe på 79 procent (fra 9.578 til 17.125 elbiler), og ligger i antal kun 2.000 styk under Midtjylland, der har haft en stigning på 66 procent
Region Sjælland halter i denne forbindelse lidt efter. Regionen har det laveste stigning på 60 procent, men antallet af elbiler (11.451), er trods alt ikke den laveste. Den hitter man i Region Nordjylland. Her betød en stigning på 67 procent, at man den 31. oktober 2024 nåede op på 7.427 elbiler.
Men her er også kun 11 kommuner og 590.000 indbyggere, modsat de 29 kommuner og over 1,8 mio. indbyggere i Region Hovedstad.
Uanset region har vi generelt kastet vores kærlighed på elbilen.
– Det er en rigtig positiv udvikling. Skiftet til elbil er en af de mest effektive måder, vi som privatpersoner kan reducere CO2-udledningen på og bidrage til den grønne omstilling. Vi ser en stor fremgang, og det er en udvikling, vi i Andel gerne vil understøtte gennem fortsatte investeringer i ladeinfrastruktur og kundeløsninger, forklarer Rikke Trikker, kommunikationsdirektør i Andel
Selv om alle regioner og alle kommuner, lige på nær én, kan melde om et stigende antal elbiler, er der der stadig udfordringer. Forandringen er svær. Er man i tvivl, kan et hurtigt kig på debatten om netop elbiler, ikke mindst på nettet, hurtigt fjerne den tvivl.
Her er linjen mellem fortalere og modstandere af elbiler trukket hårdt – og ofte personligt, op
– Forandring er svær, men nødvendig. Vi skal hurtigt få fossile biler ud af bilparken, hvis vi skal skabe en grønnere fremtid. Vi står midt i en klimakrise, og det er problematisk, at så mange danskere stadig investerer i biler, der de næste 15-16 år vil udlede CO2 og NOx-partikler. Det er derfor vigtigt, at vi fortsætter med at fokusere på den elektriske omstilling, understreger hun.
Og så lige tilbage til den ene kommune, som ikke melder om stigning i salget af elbiler. Det er Brøndby. Her er faldet fra 1.948 til 1.471 styks.
Kilde: Andel