Udgiften til el bliver en lille snas højere til næste år. Allerede i september meddelte Energinet, at tafrifferne nok ville stige fra de nuværende 9,7 øre til noget omkring 11 øre p. kWh.
Og det var ikke helt skævt. Man landede nemlig lige præcis på 11 øre pr. kWh. Det er omstillingen til grøn energi og især udgifter til de ydelser, der skal opretholde forsyningssikkerheden, får tarif til at stige.
Energinets tarif for forbrugernes anvendelse af transmissionsnettet er delt op i hhv. net- og systemtarif. Nettariffen dækker omkostninger til drift og vedligehold af nettene og udlandsforbindelser. Systemtariffen dækker omkostninger til forsyningssikkerhed og elforsyningens kvalitet.
Elforbrugerne skal i 2021 betale 11,0 øre per kilowatt-time (kWh) i tariffer til Energinet. Pengene går til at drive og udvikle højspændingsnettet, så danskerne fortsat har høj forsyningssikkerhed, samtidig med at mere og mere grøn strøm fra vind og sol indpasses i elnettet.
For en typisk dansk familie bliver stigningen ikke så mærkbar. En 50 kr. seddel regningen nok stige med. Anderledes ser det ud for de meget energiforbrugerende virksomheder (100 GWh). Her kommer stigningen på 1,3 øre til løbe op i en merudgift på cirka 1,3 mio. kr.
Vi er meget bevidste om at gøre alt, hvad vi kan, for at sikre forbrugerne så lave tariffer som muligt, men omvendt kommer vi som samfund ikke igennem så store og markante ændringer uden udgifter. Den grønne omstilling forandrer fundamentalt mange dele af elsystemet. Sol- og vindkraft er nu de billigste former for elproduktion, men samtidig stiller det nye og større krav til net og balancering, for at forsyningen er stabil og tilgængelig for forbrugerne, siger siger Søren Dupont Kristensen, administrerende direktør i Energinet Elsystemansvar.
Kilde: Energinet