I mange år har Kamstrup tilført energi- og automationsbranchen banebrydende innovation og produktudvikling. Det har resulteret i produkter af høj kvalitet, i vækst og i succes. Det har bragt virksomheden i en position blandt verdens førende leverandører. Det er de stolte af hos Kamstrup, men der er stadig meget mere, virksomheden kan og vil opnå.
Som leverandør til vand- og energiforsyningen oplever Kampstrup en branche med stigende konkurrence, med stadigt strammere omkostningsbudgetter, omfattende lovgivning og øget miljøpres. En sådan branche behøver en partner, der forstår at skabe værdi i enhver henseende og som er i stand til at forbedre og udvikle sig.
Med dette for øje har virksomheden en rebranding-proces, der har ført til en ny visuel identitet, symboliseret af et nyt rødt logo. Den nye identitet er det første vigtige skridt til opbygningen af et stærkt varemærke, der bærer en klar vision for fremtidens intelligente måling og arbejder for en lys og nyskabende fremtid inden for energi- og vandstyring.
Logoet har gennemgået en lille ændring, der gør en stor forskel. Kamstrup har fjernet den grønne ellipse, men bibeholdt referencen til bogstavet K. Farven er ændret til en klar rød, og fremover vil det nye logo blive anvendt i alle nye materialer og på alle nye produkter.