
Europas bedste energirenoveringsprojekt for bygninger er blevet fundet ved en gallaaften i Berlin. Vinderen blev det ambitiøse ESCO-projekt på Hvidovre Hospital.
– Jeg er virkelig glad for det skulderklap, vi får med prisen. Danmark er langt fremme i energibesparelser i bygninger, og hver eneste gang vi laver et nyt projekt, reducerer vi det overflødige energiforbrug. Det er afgørende for, at vi i Danmark kan nå de ambitiøse klimamål, vi har sat, siger Lars Nielsen, der er ESCO-direktør i Siemens.
Danmark er et af de lande i verden, der er længst fremme med at gennemføre de store energirenoveringsprojekter, og vinderprojektet på det 245.000 m2 store Hvidovre Hospital er med sin investering på 165 mio. kroner en af de europæiske sværvægtere. Projektet skal sikre hospitalet en årlig energibesparelse på 33 procent. Besparelsen på energiregningen finansierer renoveringen, der både tæller solceller og vindmøller, så det store projekt påvirker ikke driftsbudgettet for hospitalet. Og da Siemens garanterer energibesparelsen, er det en sikker investering.
Hvis man ser på Siemens energiprojekter til dato i Danmark over deres tilbagebetalingsperiode, vil de tilsammen have reduceret CO2-udledningen med over 115.062 tons. Det svarer til fem gange den årlige CO2-udledning i Albertslund Kommune – eller 10 procent af den samlede udledning fra Københavns Kommune. På økonomisiden er der tale om en samlet garanteret besparelse på 722 mio.