Brancheforeningen FABA, der har mere end 50 år på bagen, har valgt at skifte navn til Belysningsbranchen Danmark.
Man har fungeret som brancheforening for producenter og importører af belysning, lysstyring og komponenter hertil, og har gennem årene haft stor indflydelse på belysningsverdenen.
Det var i arbejdet omkring strategi, at spørgsmålet om et eventuelt navneskift dukkede op, og man besluttede sig for, at man ville have et mere sigende og nutidigt navn.
Belysningsbranchen Danmark har 40 medlemmer og repræsentere en omsætning på flere milliarder kroner samt den væsentligste del af de omsatte armaturer til det professionelle belysningsmarked i Danmark.
Kilde: Belysningsbranchen Danmark