Faerch Group, en førende leverandør indenfor cirkulær fødevareemballage med hovedkvarter i Danmark, har underskrevet sin anden 10-årig strømkøbsaftale – på engelsk Power Purchase Agreement (PPA) – med Better Energy.
Gennem PPA’en vil Faerch årligt aftage nok vedvarende energi til at dække omkring 70 % af sit energiforbrug i Finland. Aftalen bidrager til etableringen af en ny solcellepark nær Hanko i det sydlige Finland. Parken forventes at generere 38 GWh vedvarende energi årligt – svarende til energiforbruget i over 2.000 finske husstande – efter den forventede nettilslutning i 2026. Solcelleparken vil omdanne en tidligere parkeringsplads til jord, der bruges til produktion af vedvarende energi.
Faerch er Better Energys første PPA-partner i Finland, og virksomheder kan via PPA’er være med til at sikre nul-emissionselektricitet og samtidig reducere eksponeringen for variable el-omkostninger. Hanko solcellepark, der er udviklet uden statsstøtte, afspejler den stigende efterspørgsel efter markedsdrevet grøn energi.
– Faerchs beslutning om at udvide vores partnerskab og aftage vedvarende energi i Finland er endnu et eksempel på, at virksomheder ser vores grønne energi som godt for forretningen og en måde at dekarbonisere driften på, siger Mikkel Thorup, ansvarlig for el-indkøbsaftaler hos Better Energy. “Faerch fører nu an ved at bruge sit el-indkøb til at påvirke den finske energiomstilling.”
PPA’en i Finland bygger på det eksisterende partnerskab mellem Faerch og Better Energy. I 2023 annoncerede virksomhederne, at Faerch vil aftage vedvarende energi fra to Better Energy-solcelleparker i Polen.
Kilde: Better Energy