Københavns Kommune vil opsætte små 500 nye ladestandere. De bliver fordelt over hele byen, og er en del af en politisk budgetaftale fra 2022 om at få opsat ladestandere til 4.100 elkøretøjspladser.
Med de kommende ladestandere, som helt nøjagtigt er 492, mangler der 275, for at nå målet.
Fem virksomheder skal stå for arbejdet; Norlys, Clever, OK a.m.b.a., EDF DK samt E.ON Drive Infrastructure Denmark.
De er blevet valgt ved udbud, og tildelingskriterierne var opladningspris for brugerne, etableringstid, bæredygtighed og miljø samt det beløb, man er villig til at betale for at opstille og drive ladestanderne ved tildeling af kontrakter om opstilling af ladestandere.
Selvom der overordnet er sat navn og antal på standerne, fx skal Amager Vest have 59 standere, Brønshøj-Husum 26 og Indre by 39, er der ikke sat specifik placering på dem. I alt er der ti lokaliteter, som skal have ladestandere.
Det vil Teknik- og Miljøforvaltningen nu i dialog med de fem virksomheder om.
Kilde: Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen