Vil vi have energi fra biomasse eller solceller? Det handler ikke bare om at vælge produktionsform, men i høj grad også om at se på, hvor meget produktionen fylder.
Det danske energibehov vil mindst blive fordoblet i løbet af de næste 25 år, og det kræver plads. Vedvarende energi er en pladskrævende energiform, og der skal reserveres plads til den allerede nu, så vi kan udnytte den begrænsede plads bedst mulig, påpeger Concito i en ny rapport ’Energiproduktionens betydning for fremtidens arealanvendelse’.
– Det danske areal er begrænset, og der er et klart behov for at sikre nok plads til natur, biodiversitet og mange samfundskritiske aktiviteter som fx klimasikring. Men energiproduktionen kommer til at kræve mere plads fremover, og derfor skal vi sikre, at vi kan producere mest mulig vedvarende energi på mindst mulig plads, siger forfatter af rapporten, analytiker hos Concito, Amanda Fehler Vallgårda.
Den nye rapport belyser størrelsen på arealaftrykket af energiproduktion og CO2-fangst. Analysen estimerer arealaftrykket af forskellige energiteknologier og beregner det afledte arealbehov af CO2-fangst og Power-to-X.
– Energiproduktionen skal indtænkes i en national arealstrategi. Jo mere CO2 vi i fremtiden skal fange, og jo mere flydende energi vi vil eksportere, jo større er arealaftrykket fra energiproduktionen. Både placering og størrelsen på det areal vi afsætter til energiproduktion, har betydning for både energisystemets funktionalitet og for andre arealanvendelser, siger Amanda Fehler Vallgårda.
Og hvad skal man så vælge – biomasse eller sol, hvis vi kun tænker på plads kontra energi. Mens biomasse giver 17 MWh pr. hektar årligt, er solceller helt oppe på 800 MWh pr. hektar pr. år. Og kombinerer man solcellerne med vindmøller i en såkaldt energipark, kan man komme helt op på 1.000 MWh.
Kilde: Concito
