I morgen vil Danish Security Fair – Danmarks største messe for alle, der arbejder professionelt med sikkerhed, slår dørene op for fjerde gang.
Messen finder sted i Messe C i Fredericia.
Hele teamet bag Danish Security Fair er klar, og det er messehallerne også. 7.000 kvm halgulv er omdannet til den største og eneste messe af sin slags i Danmark, og lige godt 100 stande introducerer og fortæller om lige netop deres sikkerhedsprodukter i messedagene onsdag og torsdag.
Udstillerstandene er dog langt fra det eneste, messen byder på. Der bliver også rig mulighed for at lære nyt og udvide sin sikkerhedshorisont. Der vil være mulighed for at deltage i syv temamøde om alt fra tryghedsvagter og IT-sikkerhed til talevarsling og terrorsikring, ni oplæg og ASIS åbent medlemsmøde, en workshop om spionage og insidertruslen og Live Video Event.
Konceptet bag Live Video Event er, at fem forskellige firmaer – Bosch, Dahua, Hikvision, i-PRO og Hanwha – præsenterer et af deres produkter og viser, hvad deres teknologi kan. I år er temaet AI – Videoanalyse, og det bliver spændende at opleve, hvad deres udstyr kan indenfor kunstig intelligens.
Hvis du er interesseret i kunstig intelligens, bør du heller ikke gå glip af oplægget af Nikolaj Sonne med titlen ”ChatGPT, tænkemaskiner og teknologigalop.” Den populære TV-vært følger om nogen med i den teknologiske udvikling, og skal vi mon være bekymrede over ChatGPT’s indtog i Danmark og resten af verden rent sikkerhedsmæssigt? Det kan Nikolaj Sonne give et bud på.
Arbejder du med sikkerhed ved større event? Så kan du høre oplægget om Crowd Management og adfærd ved events, når Sofie Dahl fra Event Safety deler ud af sin viden, om hvordan man afvikler et sikkert event.
Målet for messen er, at den skal være et vigtigt samlingspunkt for hele sikkerhedsbranchen, og derfor arbejder vi for at skabe en atmosfære med vidensdeling, samarbejde og innovation. Og så er messen også en fantastisk mulighed for at netværke og se eller gense nye og gamle venner og kollegaer fra branchen.
Kilde: Danish Security Fair