Stearinlys er for de fleste forbundet med hygge – men det har længe været kendt, at de levende lys ikke er godt for indeklimaet, da de frigiver diverse former for partikler og sod.
I stedet tænder flere og flere op for LED-lys, der ligner levende lys, og de sidste fire har salget af dem taget fart. Fx hos internetbutikken CombiShop, hvor salget af denne type LED-lys er steget med 68 procent i perioden fra 2018-2021. Og faktisk er salget af stearinlys og lignende faldet med tilsvarende.
Her vurderer man, at der er flere årsager til skiftet. Viden om indeklimaproblemet er blevet endnu mere udbredt, men også nogle teknologiske ændringer spiller ind. Batteriteknologien er blevet bedre, så lysene holder i længere tid.
Men også designet spiller ind. Det er jo hygge-belysning, og så skal hverken lys eller den kunstige flamme ligne et fugleskræmsel.
Udseendet på LED-lysene har en stor påvirkning, da nogle af de første ikke så specielt flotte ud, og de efterlignede heller ikke levende lys specielt godt. Men de senere år har man formået at lave LED-lys, hvor lysene ligner et traditionelt lys med en væge og flamme. Man har endda formået at lave ‘flammer’ med en let blinken, som når lyset danser på et stearin- eller paraffinlys, forklarer administrationschef hos CombiShop, Kristian Hermann Kristiansen.
Og det er netop udseende, som har været den helt store glansnummer – også større end de sundhedsmæssige aspekter, mener han. Ydermere har prisen på stearinlys også haft en stor betydning.
Prisen på stearin og paraffin steget omkring 100-200 procent de seneste par år, hvilket også har været med til at skubbet flere over til LED-lys, vurderer Kristian Hermann Kristiansen.
Han tror dog aldrig, at de levende lys helt dør ud. For selvom man er kommet tæt på, er en naturlig flamme noget nær umulig at efterligne.
Kilde: CombiShop