H.J. Christensen er den nyeste tilføjelse til InstallatørGruppen. Virksomheden udgør derfor en del af de nu 32 danske installationsvirksomheder indenfor el-, vvs, fiber samt ventilations- og kølesystemer.
H.J. Christensen er et vvs-firma fra Herning, som blev stiftet i 1917. Virksomheden har kompetencer indenfor vvs-service og løser både opgaver for privatpersoner og forskellige former for erhverv. Typiske opgaver er montering af varmepumper, fjernvarmeinstallation, ventilationsanlæg, sprinkleranlæg, blikarbejde og alle former for vvs-service.
I dag beskæftiger virksomheden ca. 40 ansatte, og ledelsen består af Karsten Holm.
– Jeg er meget glad for, at H.J. Christensen bliver en del af InstallatørGruppen, hvor vi kan samarbejde med de andre virksomheder og styrke vores tilstedeværelse og kompetencer endnu mere. Jeg ser meget frem til samarbejdet, Karsten Holm, Direktør i H.J. Christensen.
Ligesom de andre virksomheder i InstallatørGruppen beholder H.J. Christensen deres firmanavn, ledelse, medarbejdere, kontor og opretholder dermed deres lokale forankring og tætte kunderelationer.
Med H.J. Christensen består InstallatørGruppen nu af 32 danske installationsvirksomheder med en samlet omsætning på omkring DKK 3 mia. og mere end 1600 medarbejdere.
Kilde: InstallatørGruppen