Der er stadig vokseværk hos InstallatørGruppen. Nyeste medlem er Hansen El, der blev grundlagt i 2005 af Ove Hansen. Virksomheden hører til i den sydøstlige del af Jylland, og har 26 medarbejdere, som projekterer, leverer og servicerer eltekniske løsninger med fokus på effektivitet, kvalitet og professionelt håndværk.
Kernekompetencer for Hansen El er traditionelle/intelligente elinstallationer, IT- og fiberinstallationer og energioptimering samt professionel rådgivning og projektering.
– Vi er utroligt glade for at dele, at vi er blevet en del af en stærk gruppe, hvor vi kan styrke vores eksisterende kompetencer og få ressourcer til at imødekomme fremtidens krav om innovation og dokumentation. Vi er meget stolte af den virksomhed og den kultur blandt vores medarbejdere, som vi har fået opbygget gennem årene, og derfor er vi også meget glade for at kunne bevare det og at fortsætte med at være den samme virksomhed som før – blot med flere muskler. Vi ser meget frem til samarbejdet med InstallatørGruppen og de andre virksomheder, lyder det fra Simon Hansen, direktør i Hansen El i forbindelse med indtrædelsen i gruppen.
InstallatørGruppen er i dag vokset til mere end 20 medlemsvirksomheder. Tilsammen har de en omsætning på omkring DKK 2,2 mia. og mere end 1.300 medarbejdere.
Kilde: InstallatørGruppen