
Trods energikrisen også har kradset blandt de danske boligejere dem, der generelt bekymrer sig mindst om deres boligs energieffektivitet.
Det viser en international rapport angående netop energieffektivitet i boligen fra Schneider Electric.
Rapporten slår fast, at det herhjemme kun er 39 procent af danske boligejere, der er særligt opmærksomme på energieffektivitet i hjemmet, hvilket placerer os på en sidsteplads ud af alle 11 adspurgte lande. Det står i skarp kontrast til lande som Spanien og Tyskland, hvor tallene ligger på 57 og 47 procent.
– Det er bekymrende at se, at danskerne er dem, der tænker mindst over energieffektivitet i hjemmet. Vi bryster os af at være et grønt foregangsland, men tallene her viser en anden historie blandt boligejerne. Der mangler tydeligvis en øget bevidsthed om, hvor essentielt det er at energieffektivisere sit hjem – både for klimaets og privatøkonomiens skyld, siger Anca Galinescu-Almiray, Vice President for Home & Distribution hos Schneider Electric.
Inden længe skal Danmark implementere EU’s energieffektiviseringsdirektiv (EED), hvor alle medlemslande er forpligtet til at reducere energiforbruget med 11,7 procent. Her spiller energieffektiviteten i de danske hjem en afgørende rolle, da 30 procent af Danmarks CO2-udledninger netop kommer fra private hjem, ifølge Europa-Kommissionen.
– Vejen til at løse udfordringen med energieffektivitet er brolagt med elektrificering. Vi lever i en tid præget af geopolitisk usikkerhed, energikrise og stigende elpriser – derfor er det vigtigt, at vi udbreder og implementerer løsninger, der består uanset tid og sted, siger Anca Galinescu-Almiray, og fortsætter:
– Det er umuligt at sige elektrificering uden også at nævne digitalisering. Når elektricitet kobles med digitale teknologier, vil energiforbruget optimeres, så vi bruger mindre strøm og varme uden at gå på kompromis med komfort. Løsningerne findes allerede, så det kræver blot, at de bliver udbredt yderligere i de danske hjem.
Kilde: Schneider Electric