Markedet for elektriske erhvervsbiler får et nyt medlem. Det er koreanske Kia, der melder sig klar med biler baseret på deres PBV-platform (Purpose-Built Vehicle) allerede i år.
Dermed bliver udvalget af eldrevne varebiler udvidet med en producent, der ikke tidligere har været på banen med reelle varevogne.
Kia lancerer som forskrap til de kommende varevogne, et van-kit til de to personbiler EV3 og EV9, men er man i markedet for mere målrettede varevogne, er det PBV-bilerne, man skal holde udkig efter.
Disse biler har hidtil være fremvist som koncept-biler, men bliver nu sat i produktion.
I samme ombæring vil der blive etableret en specialiseret erhvervsafdeling i Kias forhandlernetværk.
– Beslutningen er en naturlig forlængelse af vores strategi mod et 100 % elektrisk sortiment, siger Rasmus Aagaard, adm. direktør for Kia Danmark.
PBV’erne er varebiler, der fås i forskellige konfigurationer, sædelayouts, dimensioner og opbygninger.
Kia samarbejder allerede med flere partnere, herunder pan-europæiske opbyggere, for at udvikle individuelle løsninger til specifikke behov, såsom reolsystemer, transport af kølevarer, fritidskøretøjer og kørestolsvenlig mobilitet.
Kilde: Kia