Mens de private bilkøbere endnu ikke har købt de kinesiske elbiler i så stor stil, at de for alvor blander sig i købsstatistikken, er flere kommuner ved at få øjnene op for især én model, den lille Dolphin fra BYD.
Tidligere købte Holstebro 93 af modellen, men nu er den rekord slået af Syddjurs, som har lagt en ordre ind på 100 styk af bilen – 20 af dem er allerede leveret. Resten vil blive leveret inden for de kommende seks måneder.
Mens modellen ofte er rost for bl.a. udstyr, halter den noget efter på det ladetekniske. Ved DC-ladning kan den, under optimale forhold, maksimalt komme op på 80 kW på en overordning fuldladning. Det bliver dog i nogen grad kompenseret ved, at batteriet er på 60 kWh, og dermed kan bilen håndtere en opladning fra 10-80 procent på nogenlunde niveau med mange andre elbiler.
AC-opladningen er med sine 11 kW på niveau med markedet. Den teoretiske WLTP-rækkevidden er på lige over 420 km
Hos BYD er man selvsagt glade for, at Syddjurs har kommune har valgt dem.
– Vi er glade og stolte over, at Syddjurs Kommune har valgt BYD Dolphin til deres kommunale flåde. Det bekræfter os endnu en gang i, at det er en bil, der tilbyder unik kvalitet og teknologi og appellerer bredt, siger Charlotte Ejlertsen, Salgschef hos BYD i Danmark.
De mange biler fra BYD-forhandleren, Terminalen Aarhus.
Kilde: BYD