Ladeoperatøren PowerGo har udpeget Ivo van Dam som ny administrerende direktør. Han har siden grundlæggelsen af virksomheden spillet en nøglerolle og bringer erfaring, ekspertise og visioner med sig.
PowerGo er et datterselskab af hollandske PowerField, som specialiserer sig i produktion, lagring og levering af solenergi. Ivo van Dam kom i 2019 til PowerField for at udvikle de eksisterende og nye teknologier, og han var med til at udvikle de strategier og ambitioner, som førte til, at PowerGo blev grundlagt i 2020.
Ivo van Dam har hidtil fungeret som teknologidirektør i begge virksomheder, indtil ledelsen for nylig besluttede at rette hans fulde opmærksomhed mod PowerGo, som blandt andet arbejder på at installere over 1.600 offentlige ladepunkter i Danmark.
– PowerGo er vokset fra et lille hold til en organisation, der på kort tid har opnået markante milepæle. Det bliver et nyt kapitel af mit arbejdsliv, hvor jeg vil have fokus på at strukturere virksomheden og accelerere væksten yderligere for at styrke vores position i ladebranchen. Jeg er stolt og begejstret over den nye rejse, som venter forude, siger Ivo van Dam.