For første gang er Milwaukee tools Autostop inkluderet i en vinkelsliber. Autostop stopper værktøjet hvis det sidder fast eller ved enhver unaturlig bevægelse for optimal brugerbeskyttelse. dermed er værktøjet med til at forhindre skader.
Den nye M18 FUEL 125 mm. vinkelsliber bidrager ikke kun til forbedret kontrol men også til produktiviten for brugerne.
Med en udløser på vinkelsliberens håndtag og en sekundær udløser på sidehåndtaget kræver det altid, at brugeren har to hænder på værktøjet under brug.
Designet af sidehåndtaget er nyt på markedet, og håndtaget sidder permanent på værktøjet hvilket sikrer overholdelse af sikkerhedsreglerne på byggepladsen. Sidehåndtaget kan placeres i 15 forskellige retninger, vippes fra 0° til 90°, drejes til venstre, opad og til højre for at give ekstra brugerkontrol samt adgang i svært tilgængelige områder.
Et antivibrationsdesign reducerer vibrationerne til 3,27 m/s2 og gør den til langt den lavest vibrerende vinkelsliber i sin klasse. Dermed forbedres brugerkomforten, så den kan bruges i længere tid.
Som noget særligt for Milwaukee tools metalbearbejdningsløsninger standser Rapidstop skiven på under et sekund, så brugeren hurtigt kan lægge værktøjet fra sig efter brug. Beskyttelseskærmen kan nemt justeres uden brug af ekstra værktøj, men det kræver en nøgle for at fjerne den helt.
Med fire variable hastighedsindstillinger mellem 3.500 og 8.500 omdr./min. har brugerne ekstra kontrol ved arbejde i en lang række materialer. Som en ekstra fordel er vinkelsliberen kompatibel med One Key. Dermed har brugerne mulighed for at synkronisere værktøjet trådløst med deres mobile enhed eller pc. Med denne teknologi kan brugerne se værktøjets placering og drage fordel af integreret værktøjssikkerhed.
Vinkelsliberen er fuld kompatibel med hele M18- sortimentet, der nu tilbyder mere end 290 elværktøjsløsninger.