De fleste entreprenører kender til opgaven med at få fat i de lovpligtige ledningsoplysninger.
Med den nye version af appen Ledningsinfo fra GIS4Mobile, der samler LER-oplysninger digitalt, kan entreprenøren indhente de krævede LER-oplysninger direkte på stedet. Udover at spare tid hos entreprenøren, giver det også besparelser hos VAM, der udbedrer skader på vandledninger i Aarhus Kommune.
De kan spare en mand på vagt hver nat.
Appen sparer os tid og mandskab. Det betyder i sidste ende, at vi kan udføre arbejdet hurtigere og dermed sikre, at borgerne oplever så få gener som muligt. Det gør en stor forskel for os, at entreprenørerne kan udføre ledningsforespørgsler direkte i marken, da den administrative del er blevet meget nemmere, siger Anne Eybye Olesen, teknisk assistent hos VAM.
Det er GIS4Mobile mål at være central leverandør indenfor systemer til ledningsoplysninger, og planen er, at alle processer omkring ledningsoplysninger både nu og i LER2 skal dækkes.
Vores løsninger skal dække alle behov for professionelle som arbejder med ledninger. Helt fra digitalisering og udlevering af ledningsoplysninger på ledningsejersiden, til forespørgsel, modtagelse og håndtering på brugersiden. Derfor udvikler vi hele tiden på appen. Med den seneste opgradering kan man nu sende en samlet datapakke til GIS, CAD eller maskinstyring samt organisere LER-oplysningerne i et arkiv og derfra downloade de data man har behov for, hvilket der har været stor efterspørgsel efter, forklarer Ove Lindholt Hansen, der er landinspektør, grundlægger af GIS4Mobileog udvikler af Ledningsinfo-appen.
Kilde: GIS4Mobile