Fra 300 meters højde monteret på en drone (UAV) scanner flerlagsscanneren LD-MRS jordens overflade i op til fire niveauer med helt utrolig god opløsning.
Droner, UAV (Unmanned Aerial Vehicle) eller UAS (Unmanned Aerial System), kært barn har mange navne. Fremadrettet vil SICK benytte termen UAV, da dette ses som den fortrukne term i branchen.
I den fremstormende UAV-branche søges der konstant efter bedre systemer, som kan bistå med bedre navigering og kortlægning af omgivelserne. 3D-opmåling fortages ofte med sensorik, der i daglig tale kaldes LIDAR (Light og Radar), som baseres på TOF (time-of-flight) sensorer, som udsender et laserlys, der ved returnering forsinkes lineært med afstanden til et givent emne.
Ved at scanne området i flere plan på samme tid og med samme sensor opnås en større detalje-skarphed og overlappede sikre valide data.
LD-MRS LIDAR-sensoren benytter vores nyeste teknologi. Dette betyder blandt andet, at der er multiecho-funktion, således at lys der returneres fra tåge, regn og til dels sne ikke registreres. Den måler og scanner samtidigt på op til fire niveauer – det er vigtigt for bl.a. at kunne kompensere for UAV’ens op- og nedadbevægelser eller for at genkende stigninger. Op til tre falske ekkoer undertrykkes og kun det rigtige, som returneres fra en fast genstand, benyttes.
To vigtige parametre for UAV’er er vægten, som kan holdes på kun 700 gram, på trods af at der benyttes et modstandsdygtigt metalhus, samt strømforbruget som holdes på kun 8W/24V DC og sidst er der et udvidet temperaturområde fra -40°C til +70°C. Herved sikres lang flyvetid og funktion fra nordpolen til ækvator. Interface er RS232/Ethernet TCP/IP samt CAN. For den første version er navnet LD-MRS420201.