Blip Systems og G4 Apps har indgået et bredt strategisk partnerskab, der kombinerer de trådløse løsninger fra Blip Systems med det canadiske firma G4 Apps, der er ledende inden for trafikstyringssoftware og trafiksystemer, til at levere BlipTrack trafikløsningen til det nordamerikanske marked.
Med gennemprøvede teknologier som Bluetooth og Wi-Fi sporing er udgifterne til indsamling af detaljerede trafikdata som rejsetider, hastigheder, kømåling mv. faldet væsentligt i forhold til traditionelle måleteknologier og det nye partnerskab med G4 Apps vil give de nordamerikanske vejmyndigheder et omkostningsbevidst og innovativt nyt våben til at forbedre de trængte vejnet.
Løsningen fungerer ved, at man placerer BlipTrack-sensorer strategisk langs større veje, som indsamler de anonyme identifikationskoder fra Bluetooth og WiFi-enheder i forbigående køretøjer. De indsamlede data fra forskellige sensorer krypteres, som derved sikrer, at identifikationskoderne ikke kan spores til en person eller køretøj, og overføres til en dataserver, hvor hastighed og rejsetid beregnes for hvert vejsegment og derved gør det muligt at optimere trafikken mere effektivt. Data analyseres ligeledes også over længere perioder til brug ved signaloptimering og vejplanlægning.