
I stil med personbilerne, kommer der også stadig flere varebiler på strøm. Mercedes har i længere tid haft en eludgave af deres Vito, men kommer der en ny med en forbedret rækkevidde på 265 km (WLTP)
Det er muligt takket være en ny batteripakke med en nettokapacitet på 60 kWh, hvilket svarer til øgning på 70 procent sammenlignet med den tidligere model. Med den valgfrie fartbegrænser til 80 kilometer i timen er rækkevidden op til 310 kilometer.
Den elektriske drivline leverer fortsat op til 85 kW, svarende til 116 hestekræfter, men som noget nyt er det nu muligt at lade eVito igennem et CCS-stik med en effekt på op til 80 kW. Med maksimal effekt kan batteriet lades fra 10 til 80 procent på ned til 35 minutter, og dermed forlænges rækkevidden nemt i en fart. Samtidig klares en opladning fra fra 0 til 100 procent ved en wallbox omkring 6 timer og 30 minutter, når der lades med 11 kW.
Rekuperationsfunktionen, som opsamler bremseenergi og forlænger bilens rækkevidde, når der bremses, er blevet opdateret. Funktionen kontrolleres fortsat via skiftepaler bag rattet, men den nye funktion DAUTO sikrer nu endnu en endnu mere effektiv og komfortabel fremfærd. Køreprogrammet justerer nemlig automatisk kraften af rekupereringen i realtime på baggrund af data fra bilens aktive sikkerhedssystemer.
Batteripakken er placeret under gulvet og optager således ikke plads i varerummet, der rummer op til 6,6 m3 i den ekstralange version, som måler 5.370 mm og må laste op til 858 kg. Mercedes eVito fås også en version, som måler 5.140 mm og må laste op til 888 kg. Totalvægten for begge modeller er 3.200 kg.
Standardudstyret omfatter detaljer som Active Breake Assist, ATTENTION ASSIST og lyssensor samt 17” hjul, varme i førersædet, multifunktionsrat og CSS-lader op til 50 kW. 80 kW-ladefunktionen er ekstraudstyr.