Byggeriet skal blive mere bæredygtigt, og nu kaster en ny undersøgelse lys over, hvordan branchen kommer derover. Hvilke værktøjer, der skal tages i brug for at øge bæredygtigheden, og den giver også et hint om, hvordan vi gør det. Her gemmer undersøgelsen på et, måske, overraskende svar.
Undersøgelse er foretaget af Autodesk blandt over 5000 virksomheder inden for arkitektur og byggeri og offentliggjort i Danmark af NTI A/S.
Og der er ingen tvivl om, at branchen er klar til den grønne vej. Og faktisk allerede er i gang, når de selv skal sige det. Hele 97 procent svarer nemlig, at de allerede har taget skridt til at blive mere bæredygtige. Og der er ingen vej uden om de digitale løsninger på vej mod mere bæredygtighed, det er tydeligt, når man ser på svarene.
I 2023 var topprioriteten at reducere mængden af affald fra produktionen efterfulgt af brugen af genanvendelige materialer.
I 2024 har virksomhederne ændret strategi, og brugen af AI er sprunget fra en femteplads og har nu indtaget førstepladsen på listen over, hvordan de prioriterer deres bæredygtighedsarbejde. Erhvervslivet har altså i højere grad fået øjnene op for, at teknologi, digitalisering og i særdeleshed AI kan anvendes til at løse erhvervslivets bæredygtighedsudfordringer.
Mange af de teknologier, vi allerede bruger på grund af andre fordele, giver også fordele på bæredygtighedsområdet.
– Inden for byggeriet er brugen af 3D-scanning meget udbredt, siger Johan Harrestrup, adm. direktør for NTI Danmark.
– De fleste kender allerede alle de indlysende fordele, så som visualisering af miljøer, for eksempel bygninger, kontorer eller produktion, samt dokumentation, kvalitetskontrol og kollisionskontrol. Men de færreste tænker over, at 3D-scanning også vil reducere deres rejseomkostninger, da de med 3D-scanning får opmålt og registreret hele arbejdsområdet rigtigt første gang og efterfølgende kan besøge modellen virtuelt efter behov. Dermed sparer man transport tilbage til pladsen for yderligere opmålinger, hvilket koster både timer og brændstof, påpeger han.
Der er desuden mange point at hente ved at benytte 3D-scanning til at genanvende og renovere eksisterende bygninger. Her kan man nemt visualisere muligheder og få indblik i, hvad der kan genbruges og dermed optimere på det eksisterende. Samtidig får man mulighed for at analysere overfladers ujævnheder, hvilket typisk koster mange frustrationer i renoveringsprojekter.
– Afhængig af hvilken branche, det drejer sig om, så vil det være forskellige teknologier, der udgør den største forskel. AI er i øjeblikket meget hypet. Derfor scorer den topplacering i undersøgelsen. Men der er ingen tvivl om, at det er digitalisering og teknologi, der skal løse erhvervslivets bæredygtighedsudfordringer. Spørgsmålet er bare præcis hvilken teknologi. Det må afhænge af den enkelte branche, understreger Johan Harrestrup.
Når 97 af virksomhederne fortæller, at de allerede er i gang med forskellige tiltag, er det spændende at vide, hvad baggrunden er. Hvorfor er de gået i gang, og hvordan bliver de yderligere motiveret til at fortsætte.
Her giver undersøgelsen et klart svar. Det er nemlig ikke udsigten at sænke klimaaftrykket, der er den egentlige motivationsfaktor. Myndighederne har indført en række kræv og regler, men vi skal heller ikke over på spor, for at finde årsagen – ej heller pisken i form af bødestraf kan holde virksomhederne i gang.
Det er derimod ren og skær forretningssans. Det er kunderne, som presser på. 83 procent af de adspurgte siger, at de primært motiveres til at arbejde med bæredygtighed ud fra deres kunders krav, ønsker og behov. Kundernes krav og forventninger til, at man leverer en bæredygtig løsning eller produkt, vægter tungest.
Det betyder ikke, at krav, regler og straf er ligegyldige – for kravene fra kunderne opstår et sted fra, og det kunne meget vel have bund i regler og krav.
Kilde: NTI