El-selskaberne kan ikke høste høje fortjenester på el-prisen, men der skal jo penge i kassen, så derfor har el-selskabet Blue Energy valgt at finde penge et andet sted, nemlig ved at vælge et afregningssystem, der forenkler afregningsmetoderne for medarbejderne og optimerer kundeserviceprocesserne.
CUBS (Casalogic Utility Billing System) er et Enterprise Open Source-baseret softwareprogram, der er udviklet af IT-virksomheden Casalogic. Det kan tydeligt mærkes, at vi har fået et nyt system, forklarer Allan Flindt, Blue Energys direktør og ejer.
– Før i tiden skulle vi åbne 20 programmer på computeren, når en kunde skulle skifte el-leverandør. Nu kan alt gøres med ét klik. Det sparer os for en masse arbejde og dermed også penge, fordi vi kan koncentrere os om andre ting, siger han.
Udgangspunktet for det nye softwareprogram CUBS var, ifølge Casalogics direktør Torben Sørensen, at gøre det lettere for forsyningsselskaber at håndtere selve afregningen. Derfor udviklede Casalogic programmet CUBS, der også understøtter den hub, der samler al kommunikationen mellem netselskaberne og handelsselskaberne.
– Vi har udviklet et system, der er brugervenligt, så man kun skal taste oplysningerne ind én gang – og i et brugerinterface, der er let at arbejde i. Det er lykkedes – og det gør mig rigtig stolt, når tilbagemeldingerne er, at vores kunder sparer tid og penge. Det var netop målet, siger Torben Sørensen.
Samtidig ændrer systemet den måde, man betragter leverandør-/kundeforholdet på, idet det ikke længere er måleren, men kunden, der tages udgangspunkt i.
– CUBS er automatiseret og et bindeled mellem kunde, faktura og opkrævning, så der er mindst muligt arbejde i det for forsyningsselskaberne, forklarer Torben Sørensen.