Fra årsskiftet fik Rådet for El- og Gasteknisk Sikkerhed en anden sammensæting. Rådet skal give faglig sparring til erhvervsministeren, men udviklingen i den grønne omstilling går så stærk, at der var brug for, at rådet skiftede retning – og medlemmer.
Tidligere kom de ti medlemmer fra uddannelses- og brancheorganisationer.
I det nye format har rådet kun seks medlemmer, der i de kommende to år vil have særligt fokus på teknisk sikkerhed i forbindelse med omstilling til de grønne gasarter som fx brint.
De seks rådsmedlemmer er udpeget af erhvervsministeren og repræsenterer Dansk Industri, Energinet, Evida, Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI), Green Power Denmark og TEKNIQ Arbejdsgiverne. Dertil kommer forperson, rektor Per Michael Johansen fra Aalborg Universitet samt repræsentanter for Sikkerhedsstyrelsen, som fungerer som sekretariat for rådet.
– Det er ambitionen, at det nysammensatte råd kommer til at styrke Sikkerhedsstyrelsens viden og initiativer, så styrelsen kan levere den rette viden til de politiske beslutningstagere og helt generelt medvirke til at sætte kvalitet og tempo på den grønne omstilling, siger vicedirektør i Sikkerhedsstyrelsen Frank Kargo.
De nye medlemmer af rådet er:
Per Michael Johansen (forperson), AAU
Troels Ranis, Dansk Industri
Pia Hammerum, Energinet
Sanne Weidner, Evida
Henrik Garver, FRI
Mette Rose Skaksen, Green Power Denmark
Troels Blicher Danielsen, TEKNIQ Arbejdsgiverne
Kilde: Sikkerhedsstyrelsen
Rådet for El- og Gasteknisk Sikkerhed øger fokus på den grønne omstilling
23.1.2025 09:51:04 CET | Sikkerhedsstyrelsen | Pressemeddelelse
Del
Den grønne omstilling af energisektoren i Danmark foregår i et hastigt tempo, og det kræver stadigt nye politiske og lovmæssige tiltag, for at omstillingen kan ske sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Dermed er der også brug for rådgivning og faglig sparring for erhvervsministeren. Det er baggrunden for, at Rådet for El- og Gasteknisk Sikkerhed fra 1. januar 2025 får en ny sammensætning og fremover skal have fokus på at løfte de konkrete og komplekse rådgivningsopgaver, som samtiden måtte kræve.
Rådets opgave er at rådgive erhvervsministeren om el- og gasteknisk sikkerhed, så der kan træffes sikre og ansvarlige politiske beslutninger ved omstilling til grønne og vedvarende energiformer. Hidtil har rådet været bredt sammensat med ti medlemmer fra uddannelses- og brancheorganisationer. Fremover består rådet af seks medlemmer, der i de kommende to år vil have særligt fokus på teknisk sikkerhed i forbindelse med omstilling til de grønne gasarter som fx brint. Rådet skal bidrage til at afdække, hvilke barrierer, udfordringer og løsninger det kræver, når sikkerhed og fremdrift skal balanceres og kommunikeres.
De seks rådsmedlemmer er udpeget af erhvervsministeren og repræsenterer Dansk Industri, Energinet, Evida, Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI), Green Power Denmark og TEKNIQ Arbejdsgiverne. Dertil kommer forperson, rektor Per Michael Johansen fra Aalborg Universitet samt repræsentanter for Sikkerhedsstyrelsen, som fungerer som sekretariat for rådet.
- Det er ambitionen, at det nysammensatte råd kommer til at styrke Sikkerhedsstyrelsens viden og initiativer, så styrelsen kan levere den rette viden til de politiske beslutningstagere og helt generelt medvirke til at sætte kvalitet og tempo på den grønne omstilling, siger vicedirektør i Sikkerhedsstyrelsen Frank Kargo.
Han fremhæver, at der i disse år sker væsentlige ændringer på gasområdet, især med udviklingen af PtX-teknologier, og at denne udvikling forventes at accelerere yderligere i de kommende år.
- Derfor er det afgørende, at Rådet for El- og Gasteknisk Sikkerhed har et teknisk og strategisk fokus for at understøtte udviklingen og sikre den rette balance mellem sikkerhed og grønne energikilder, siger Frank Kargo.
De nye medlemmer af rådet er:
Per Michael Johansen (forperson), AAU
Troels Ranis, Dansk Industri
Pia Hammerum, Energinet
Sanne Weidner, Evida
Henrik Garver, FRI
Mette Rose Skaksen, Green Power Denmark
Troels Blicher Danielsen, TEKNIQ Arbejdsgiverne