Schneider Electric Danmark har anlagt en ny sag mod SG Armaturen ved Sø- og Handelsretten. Denne gang handler det om SG´s +S serie.
Serien blev lanceret i maj i år, efter SG Armaturen i både Sø- og Handelsretten og Vestre Landsret blev dømt for at krænke Schneider Electric Danmark A/S’ rettigheder til den elektriske afbryderserie, LK FUGA.
Dengang gjaldt det SG’s Install-serie, og dommen i begge instanser handler om et midlertidig påbud mod, at SG kan sælge Install-serien. Den sag forventes at blive afgjort endeligt i foråret 2025.
Den nye sag handler som sagt om +S-serien, som blev lanceret stort set samtidig med dommen mod Install-serien faldt.
Trods det ændrede design, mener Schneider Electric, at også denne serie krænker virksomhedens ejendomsret og markedsrettigheder.
Kilde: Schneider Electric