For to år siden nedlagde Sø- og Handelsretten salgsforbud mod en serie af kontakter, som virksomheden SG Armaturen A/S havde lanceret. Den skulle være et alternativ til Fuga-serien, men den juridiske kamp endte foreløbig med et nederlag. Sagen er dog endnu ikke afsluttet, og det betyder heller ikke, at man har givet op.
Virksomheden har nemlig lanceret en ny serie Design+S i SG Install serien. Det nye design har en markant synlig stepkant hele vejen rundt, som giver et anderledes udtryk, der slutter overgangen imod rammen.
Samtlige elektriske ledere er udført af den bedste kobberkvalitet, og alt plastik er farvebestandigt, sådan at specielt de hvide enheder ikke bliver gule med tiden. På installationssiden har SG opfundet et helt nyt push klemme system, som gør det både lettere, hurtigere og mere skånsomt for fingrene at montere.
Systemet er patentansøgt
Alle frontstykker er som standard udført med antibakteriel overflade, som giver forbrugeren en kæmpe fordel, specielt i disse tider. Designet er lavet så det kan matche ind i både nye og eksisterende installationer.
SG Install er dermed igen et fuldt program bestående af alle de kendte markedsvarianter indenfor
for afbrydere og stikkontakter, blændstykker, USB, RJ45 data og multimedie enheder, lampeudtag
til både væg og loft.
Hele programmet kommer i både hvid og Antracit, og alle enheder kommer komplet med frontstykker og tangenter inkluderet, desuden kan alle tangenter og frontstykker også købes som reservedele.
De nye indmurings og forfra-dåser er også en del af lanceringen, som foruden lidt mere plads, også gør installationerne nemmere, som f.eks. ved at lufttætte aflastninger er isat i dåsen, og som ikke falder ud, når dåsen sættes i væggen. Der er desuden lidt mere plads samt meget nem sammenkobling.
SG Install-programmet indeholder også 2 ramme typer, membrandåser, Schuko påbygnings stikkontakter,
underlag samt udendørs stikkontakter. Både dåser, rammer og de nye Design+S enheder er 100 % kompatible med både de nye og gamle ramme og dåser på markedet. Ydermere er IP20 dåser til indendørs installation på programmet.
Kilde: SG Armaturen A/S