Mange danskere er skepsis overfor, at det er en lærling og ikke end svend, der skal stå bag arbejdet i hjemmet. Kan det ikke være andet, skal prisen på arbejdet i så fald være mindre.
Det er den nedslående hovedkonklusion i den nye befolkningsundersøgelse fra TEKNIQ Arbejdsgiverne og YouGov.
Det er forståeligt nok, at man som boligejer føler sig mest tryg ved, at der følger et svendebrev med i værktøjskassen, når vi lukker håndværkere ind i vores hjem. Men det er værd at huske på, at man som lærling kun kan lære sit fag, hvis man får mulighed for at prøve det af ude i virkeligheden, siger Tina Voldby, underdirektør i TEKNIQ Arbejdsgiverne.
56 procent af de 2.054 adspurgte boligejere, at de fortrækker, at arbejdet udføres af færdiguddannede svende, mens 33 procent ikke mener, det har nogen betydning. Undersøgelsen viser også, at det kun er 20 procent, som er villige til at betale det samme for arbejde, der er udført af en lærling, mens 65 procent vil betale mindre.
Igen er det vigtigt at understrege, at arbejdet selvfølgelig skal udføres efter reglerne hver eneste gang. Virksomhederne tager et stort ansvar og bruger tid og ressourcer på at lære næste generation op, og det koster også de andres svendes tid. Desværre viser resultaterne i undersøgelsen en ubegrundet skepsis overfor lærlingene, som jeg synes, er ærgerlig – især med tanke på, hvor stort behovet er for, at vi får uddannet flere faglærte de kommende år, siger Tina Voldby.
Kilde: TEKNIQ Arbejdsgiverne