
Når Arla eller andre fabrikker herhjemme indvier solcelleanlæg er det for at skifte den sorte strøm ud med grøn. Naturligvis er det også tilfældet for Arlas polske ompakningsfabrik i Tychowo – men der er også et mere lavpraktisk formål. Nemlig at gøre op med de mange strømafbrydelser, som hele området, som fabrikken ligger i, er plaget af.
Et 1.620 MWh stort solcelleanlæg skal sørge for, at der er strøm nok. Det kan dække 85 procent af strømforbruget. Og det tilhørende batteri på 2,6 MWh gør, at anlægget også delvist kan levere strøm om natten, hvilket også er med til at sikre stabiliteten.
Polsk strømproduktion er hovedsagelig drevet af fossile energikilder, og dermed bidrager anlægget til, at man skal trække langt mindre på den type strøm.
Og sørme om der ikke er et tredje positivt ben. El-omkostningerne falder med cirka 75 procent. Anlægget har koster næsten 3 mio. euro, en investering der vil have tjent sig ind på cirka syv år.
Kilde: Arla