Bilbranchen bruger det allerede, og nu er turen kommet til tavlebyggerne. Rittal er først med et smart online-system, der giver dig muligheden for at designe din egen indkapsling nemt og enkelt.
– Gå ind på en bilproducents hjemmeside, og du vil ofte finde muligheden for at “bygge” din egen bil. Du klikker på model, farve, hjulsæt og diverse tilbehør. Præcis den bil du drømmer om. Det er både smart, enkelt og, med hånden på hjertet, rigtig sjovt. Til sidst præsenteres præcist den individuelle bil, du ønsker. Det er dybest set præsentationsteknologien, vi nu tager til os, siger Per Magnusson, produktchef hos Rittal.
Sværere behøver det ikke at være for tavlebyggere: I Rittal Configuration System klikker man sig frem til de personlige valg. Skabsstørrelse, udførelse, komponenter som skabet skal indeholde, og hvor de skal placeres. Tilmed kan brugeren vælge præcist, hvor og hvilke huller der kræves for de ønskede knapper og paneler.
Systemet er så smart, at det kun viser de komponenter, der er kompatible med det valgte produkt, såsom ventilatorer og filterenheder. Man behøver ikke bekymre sig om alle de andre titusinder af produkter fra produktkataloget. Systemet holder styr på de komponenter, der installeres. Resultatet bliver en komplet indkøbsliste, der leveres med CAD-tegninger og montagevejledning.
– Du kan vælge at købe enten en fuldt konfigureret indkapsling eller blot de nødvendige komponenter, der er samlet særskilt. Dette gør teknologien ekstra skarp, siger Per Magnusson, produktchef hos Rittal.
– Vi forventer, at systemet sparer meget tid hos vores kunder, med færre fejl og højere effektivitet, når løsningerne tages i brug, understreger han.
Stand C-4118