Solcellegrossisten EWS GmbH & Co. KG inviterer til et teknik-orienteret kursus omkring solceller den 19. marts 2024.
Arrangementet ”Passer perfekt!” Træningsdag henvender sig til danske installatører, der allerede er aktive inden for solcellebranchen – eller ønsker at blive det. Seminaret afholdes torsdag den 19. marts 2024 i Flensborg Handewitt, lige syd for den dansk-tyske grænse.
Sammen med tre udvalgte fabrikanter fra EWS’ portefølje, hvis produkter passer perfekt sammen, er der udarbejdet et spændende program med fokus på anvendelse og montering af moduler, invertere og montagesystemer.
Sloganet “Passer perfekt!” i titlen hentyder til navnet på en kampagne, som PV-grossisten har lanceret med mange mærkevareproducenter fra sit sortiment.
-Vi har altid betragtet os som et ”systemhus”, der ønsker at tilbyde sine partnere den bedste kombination af solcellemoduler, invertere, monteringssystemer, batterisystemer og opladere til det pågældende solcelleprojekt, fortæller Stefan Ebert, der er salgs- og marketingchef hos EWS.
-Under dette arrangement præsenteres produktkombinationer, der matcher perfekt og passer så utrolig godt til hinanden, at de er en garanti for succes i salgssamtalen med kunden, siger han videre.
En af de ”vinderteams”, der deltager i arrangementet, er K2 Systems (monteringssystemer), LONGi (moduler) og Fronius (invertere, opladere til elbiler mm.). Repræsentanter fra alle tre producenter kommer til at være til stede, demonstrere installation eller montage af deres produkter og hjælpe ved spørgsmål omkring salg.
Yderligere oplysninger om arrangementet, herunder program for dagen og tilmeldingslink, findes på ”Passer perfekt!” Træningsdag – Tilmeld dig nu!. Tilmelding senest den 12. marts 2024.