Varde Kommune skal i gang med at sagsbehandle en ansøgning om et stort sektorkoblingsprojekt ved Ølgod. Her vil investorerne, atNorth og Wa3rm, etablere et stort datacenter, og overskudsvarmen skal anvendes til at drive drivhuse.
Energien til centret kan komme fra nyopført vedvarende energi, og overskudsvarmen rækker potentielt også til at det kommer fjernvarmen i lokalområdet til gavn.
Ansøgningen dækker over et samlet areal på 174 ha. Investorerne har indgået aftale med alle lodsejere indenfor det pågældende område. Der er endnu ikke rettet henvendelse til lodsejere udenfor planområdet. Dette vil ske på et senere tidspunkt med henblik på at lave aftaler for at tilgodese naboerne og lokalsamfundet mest muligt.
Udover det energimæssige fordele ved projektet, er der også udsigt til omkring omkring 400 nye arbejdspladser. Det er borgmester Mads Sørensen selvsagt glad for.
– Vi ønsker at tiltrække en grøn industri, som bidrager til udvikling og vækst i vores lokalsamfund. Dette projekt er et konkret eksempel på potentialet i den ambition. I dette projekt er der udsigt til et betydeligt antal varige arbejdspladser, og der er gjort konkrete overvejelser om, hvordan overskudsvarme fra et datacenter kan bruges til udvikling i en helt anden industri og en ny fødevareproduktion.
Ansøgningen sætter gang i den politiske proces. Det betyder bl.a. en såkaldt idehøringsfase i uge 39 og et borgermøde den 30. september.
Udvalget for Plan og Teknik og efterfølgende Byrådet skal efterfølgende behandle ansøgningen. Her vil der blive taget stilling til, om Varde Kommune skal igangsætte en egentlig planlægningsproces med opstart af en ny lokalplan og et kommuneplantillæg.
At det tager tid – og man formentligt først være færdig frem mod 2026
Kilde: Varde Kommune