Den svenske e-handelsvirksomhed Evify har en højtflyvende plan. De vil ikke mindre end disrupte elbilsmarkedet og være førende forhandler og installatør af ladebokse i Danmark.
Midlet er bl.a. ikke at have en abonnementsordning. Derimod vil man tilbyde en løsning, hvor man kun betaler for køb og installation en gang, men stadigvæk får fri support oveni.
– Det kan gøres lettere og mere effektivt at opsætte unikke ladebokse til ethvert hjem, lyder det fra CEO, Philip Hägglund, der mener, at abonnementsordninger ender med at blive dyrere for den enkelte elbilsejer.
På hjemmemarkedet har de siden starten i 2018 opsat over 12.000 ladere.
Når de vil forsøge sig på det danske marked er det bl.a. fordi, at vi herhjemme i dag er set lidt som et foregangsland på den grønne omstilling, herunder udrulningen af elbiler.
Norge har været i gang så længe, at landet er i en liga for sig selv, men kigger man rundt i Europa, er Danmark godt med på omstillingen fra fossile biler til elbiler. Hjemme i Sverige går det nærmest baglæns lige for øjeblikket.
I dag er der mere end 200.000 elbiler i Danmark, og maj var en milepæl – mere en hver anden nye bil var en elbil.
Kilde: Evify