
Transport er en af de store klimasyndere, men SpaceInvaders første klimarapport fra Green Space Impact (GSI) slår fast, at SpaceInvader patenterede transportsystem, der gør det muligt at dobbeltstable pallegods, er klima-negativt.
Det skyldes SpaceInvaders cirkulære forretningsmodel, som udnytter produkterne optimalt, genanvender materialer og holder produkterne længe i kredsløb. Samtidig sparede SpaceInvader i 2021 sine kunder for 6.645 tons CO2.
Vores klimamodel beregner også vores kunders reducerede klimaaftryk, som de opnår gennem færre kørsler. Også kaldet ’undgået CO2´. Jo flere pallepladser vores system frigiver hos vores kunder, jo mere CO2 sparer de, fortæller Steen Frederiksen, CEO i SpaceInvader.
Ligesom der spares brændstof og andre driftsomkostninger fra de sparede kørsler, kan løsningen også etableres på lageret og hos slutbrugeren. Systemet løser nogle af den tunge transports største udfordringer – lav fyldningsgrad og tomkørsel. Selv ved tomkørsel udleder en lastbil 70 procent af den CO2 den udleder ved fuld last.
Vores klimarapport og klimamodel er strategisk vigtig for os som virksomhed, selv om det har været et stort arbejde og en investering for os som iværksættervirksomhed. Den gode nyhed er, at vi endda er klimanegative, fordi vores pallesystem reducerer klimapåvirkningen fra vores kunders transporter, fortsætter Steen Frederiksen.
Klimaresultatet for 2021 er opnået med 1.400 stativ-sæt i drift. I et skalerings-scenarie med 15.000 sæt i drift, som er virksomhedens kortsigtede mål, ville SpaceInvader spare sine kunder for 4,75 tons CO2 pr. sæt pr. år – med andre ord – 71.250 tons CO2. Det svarer til CO2 udledningen fra borgerne i en by på størrelse med Esbjerg. Ifølge Energistyrelsen udleder hver dansker i gennemsnit 11 tons CO2 om året.
Det er afgørende, at vi kan dokumentere klimaeffekten fra vores løsning over for vores kunder. At de samtidigt opnår solide økonomiske besparelser, er en ekstraordinær sidegevinst i et presset forsyningsmarked. Vi er sat i verden for at gøre transporten mere bæredygtig. Og det er en øjenåbner for de virksomheder vi samarbejder med, når de ser vores klimamodel og de CO2 besparelser de kan opnå sort på hvidt, siger Steen Frederiksen.
Ifølge SpaceInvader kan langt de fleste logistikoperatører og transportører spare mellem 15-30 procent i CO2 udledning ved at arbejde systematisk med godsoptimering, så bilerne fyldes bedre op. I Europa er den gennemsnitlige fyldningsgrad i en lastbil i dag bare 57 procent. Der er altså meget at hente.
Kilde: SpaceInvaders