Byggestrømstavler er det nyeste skud på stammen hos Titech Electric, efter at virksomheden købte konkursboet efter Wex-El A/S i sommer. Titech Electric er en virksomhed, som aldrig står stille, og derfor er det nye forretningsområde helt i tråd med virksomhedens ønske om hele tiden at se nye muligheder.
Sæt ordene motor, proces eller effektfordeling foran tavler. Uanset hvilket ord man vælger, så leverer Titech Electric tavlen. Det samme gælder tavler til PLC-styring, ATEX-tavler, målertavler, gruppetavler og nu også byggestrømstavler.
– Hos Titech Electric er kompetencerne alsidige og vores styrke er bredden i vores kompetencer. Vi producerer både stort og småt og mestrer både serieproduktion og unikke løsninger. Alt det gøres i dialog med kunden, da vi bygger tavler på tillid, siger kommerciel direktør, Jesper Steenstrup.
Selvom byggestrømstavler er et nyt produktområde hos Titech Electric, er virksomheden ikke uerfaren på området, da flere medarbejdere i virksomheden har erfaring fra denne del af eltavlebranchen. Byggestrøm er et relevant produktområde, da virksomheden generelt oplever, at der er godt gang i byggebranchen. Virksomheden ser derfor et godt potentiale.
Stand C-3818