Fredag den 1. september åbner Dorch & Danola igen for værktøjsmessen ToolOp. Og her vil være værktøj i lange baner.
De besøgende vil møde rigtig mange forskellige værktøjsbrands, idet bl.a. Festool, Mafell, Bosch, Dewalt, Milwaukee, Wera og Blika har meldt deres ankomst. Så der vil være rig lejlighed for at møde specialister og snakke om værktøj.
Og det er ikke bare snak det – der er også mulighed for at prøve værktøjet.
Messen foregår både inden for i Dorch & Danolas butik, i et stort telt og på et udendørsareal, så Dorch & Danola håber, at vejret bliver lige så godt som til messen sidste år.