Fristads skal igen levere arbejdstøj til Vattenfalls over 4.000 medarbejdere i Sverige. Aftalen markerer en fælles indsats fra de to virksomheder for at reducere deres miljøpåvirkning og øge bæredygtigheden.
Vattenfall anvender omkring 300 forskellige produkter fra Fristads’ sortiment, hvoraf ca. 30 er blevet udviklet i fællesskab i løbet af de seneste år. Tøjet, hvoraf størstedelen er såkaldt multinormtøj, beskytter brugerne mod forskellige risici, herunder lysbue, strålevarme og højspænding.
Fristads prioriterer bæredygtighed højt og sigter mod at halvere sin klimapåvirkning inden 2030. For at nå dette mål arbejder man med bæredygtighed over en bred front – fra valg af materialer og produktionsmetoder for et produkt til, hvordan det kan genanvendes efter endt brug, f.eks. gennem downcycling.
Et af de aktuelle pilotprojekter sammen med Vattenfall og Vattenfall Services, som har fået navnet Reuse, involverer indsamling af brugt arbejdstøj fra midlertidigt ansatte hos Vattenfall. Tøjet gennemses og repareres om nødvendigt, hvorefter det genbruges.
Kilde: Fristad