På El & Teknik-messen er der verdenspremiere på et nyt, autentisk dagslysarmatur fra Bright. Det nye armatur har usædvanlig høj lyskvalitet og kan programmeres, så det illustrerer sollysets gang henover dagen. Flere undersøgelser viser, at sollys og dets udvikling fra blåt til rødt lys over dagen fremmer effektiviteten og trivslen hos mennesker. Armaturet hedder EWindow og kan opleves i Brights 40 fods udstillingscontainer, der er placeret udenfor messehallen.
Hos Bright lagde man hovederne i blød, da det stod klart, at man kunne lancere det allernyeste inden for fremtidens lys, der viser vejen for programmerbar autentisk LED dagslysarmaturer på El & Teknik-messen.
– Til verdenspremieren på EWindow ville vi gerne have en helt særlig platform at vise armaturets kvaliteter frem på. Det skulle være et sted, som skiller sig ud fra alle andre LED-løsninger. Til sidst fandt vi ud af, at det skal installeres i vores 40 fods udstillingscontainer, der skal stå for sig selv på messen for at vise, at det nye LED-armatur også er noget helt for sig selv, siger Mette Stilling Tarnø, adm. direktør i Bright.
– Med muligheden for indbygning og påbygning i lofter passer det nye armatur alle steder, hvor der er brug for intelligent kunstlys med nogle af dagslysets mange kvaliteter. Fra kontorer til institutioner, showrooms, butikscentre og offentlige rum. Kort sagt alle de steder, hvor der færdes mennesker, som har brug for intelligent kunstlys i arbejds-, shoppe, lege- eller afslapningssituationer, fortæller Mette Stilling Tarnø.
Stand C-4939/U-8100